Spaniens store potentiale har gennem mange år ligget uforløst. Bliv klogere på dette komplekse og spændende vinland, som har drama og kant.
af Thomas Pedersen
Spanien har igennem mange år slæbt rundt med et støvet ry. Efter den uhyre store succes op igennem 1970’erne og 1980’erne, hvor Danmark var den største aftager af Rioja-vin (ikke målt i forhold til landets størrelse). På det tidspunkt var der næsten ingen grænser for hvad der kunne sælges af spansk vin i Danmark. Men som de fleste andre ting ændrer moden sig, og da producenterne og importørerne blev lidt for grådige og begyndte at sælge, til tider, decideret ringe Reserva-kvalitet blev det endelige punktum for eventyret sat. Der sælges fortsat en del spansk vin i Danmark, og Spanien har da også hele tiden været vinland nummer 2 til 5, målt på danskernes købsvaner af vine fra bestemte vinlande.
Parkers fremsyn
Den amerikanske vinskribent Robert Parker skrev i en artikel for ca. 20 år siden at inden for 10 år ville Spanien være verdens førende vinland. Det byggede han på argumenter som landets vinhistorie og tradition, gamle druestokke i markerne, kombineret med modernisering af de spanske vingårde og en ung generation af vinproducenter, sønner og døtre, som havde ”set verden” og var begyndt at vende hjem for at overtage vingårdene. Det er ikke helt gået som spået. Spanien besidder stadig et af de mest spændende potentialer i hele verden, ”de unge” er blevet ældre og mere rutinerede, og hele tiden kommer nye talenter til. Krisen har dog været særdeles hård ved de spanske drømme. Under finanskrisen raslede prisen på dyre vine ned, og en del af de investeringer som var gjort på dyre og moderne vinerier blev ikke indfriet. Derimod er mange priser mere end halveret. Dette er selvfølgelig en katastrofal udvikling i spansk vin. ..meen…
Ny mulighed
Prisfaldene er også en ny mulighed for at få afsat de store mængder vin som årligt laves i Spanien. I dag er Spanien, sammen med Portugal og Argentina, nogle af de mest indlysende vinlande når du skal gøre ”det gode vinkøb”. Dette er Spaniens chance til at få alverdens vinnydere til at smage mangfoldigheden i spansk vin.
Et land med et væld af smage
Spanien er et vinland med ufattelig mange nuancer. I Nordvest er det årlige nedbør gennemsnitligt over 2000 mm årligt. I store dele af det centrale Spanien er nedbørsmængden under 500 mm hvert år. I hele den sydlige del af Spanien er gennemsnitstemperaturen i juli måned imellem 25-35 grader. Der er store dele af Nordspanien som har mellem imellem 12-20 grader. Der er atlanterhavsklima, middelhavsklima, fastlandsklima og mod syd er klimaet kraftigt påvirket af Sahara i Afrika – og så er de kanariske øer ikke engang nævnt.
Det er klart at så mange forskelligheder giver vidt forskellige muligheder, som de spanske vinproducenter er begyndt at mestre; sprøde hvidvine, friske rosévine, fyldige sødmefulde rødvine, elegante ranke rødvine, sukkersøde dessertvine, elegante fyldige dessertvine og alt derimellem. Det er et overflødighedshorn af spændende oplevelser.
Vinlandet mod nord
Mod nordvest, i Galicien nord for Portugal, nyder man godt af det meget kølige Atlanterhavsklima. Det er sprøde og friske hvidvine med knivskarp syre og en balance som er en tysk Riesling eller en god Chablis værdig. Længere inde i landet, stadig nær Portugal ligger hvidvinsområdet Rueda og mægtige Ribera del Duero, floden som løber ind i Portugal hvor portvinsdalens vinmarker ligger prægtigt på terrasser langs floden (Douro). Ribera del Duero er ”kongeområdet” for spansk vin. Vega Sicilia, den kongelige vingård har igennem århundreder lavet vine i den absolutte verdenselite. Men mange små og større vingårde laver eminente vine og ind imellem kommer et stjerneskud op i det øverste lag, som f.eks. Dominio de Pingus med den danske vinmager Peter Sisseck. Andre vingårde som f.eks. Bodega Figuero kæmper stadig for den status, men er godt på vej. Længere østpå midt i det nordlige Spanien er det de berømte områder som Rioja og Navarra. Rioja er igennem de seneste 16 år nærmest forandret. Væk er de fleste vine som ”stank” væk af vanille og kanel. Det er kun antydningerne af de krydrede vine, som står tilbage. Virkelig vellavede vine med karakter og krudt. Den store forskel er at man ikke bruger så meget amerikansk hvid-eg til at lave fade af, men bruger europæisk eg. Derfor er kvaliteten stadig særdeles høj, men udtrykket i vinene er helt anderledes. Et udtryk for den massive fremgang i kvaliteten i Spanien er, at kun ca. 15% af alle kvalitetsvine laves i Rioja i dag. For ca. 30 år siden var det tal nærmere 40%.
Længst mod øst i det nordlige Spanien rammer man Middelhavskysten. Her er klimaet varmere og mere stenet landskab. Traditionerne omkring vinproduktion og en del af druesorterne deler de med resten af det ”catalanske rige”, som for 80 år siden også omfattede det franske område Roussillon. Et af de mest kendte områder er Penedes, som er hjemsted for de dygtigste Cava-producenter i Spanien. Cava er den største udfordrer til Champagne fra Frankrig. Rødvinsområder som Priorat, Terra Alta og Montsant er efterhånden berømte for ekstremt koncentrerede og kostbare vine, men der findes i områderne stadig meget fine vinkøb hvis du kigger godt efter. Det er især rødvin, som gør sig bemærkede herfra.
Det varme centrale Spanien
Det centrale Spanien er især kendetegnet ved at være utrolig varmt og tørt. Druerne bager under solen og derfor er det oftest busk-dyrkede vine herfra.
I centrum af Spanien er det området syd for Madrid, Vinos de Madrid, der er kendt, men især La Mancha verdens største vinområde har utrolig meget at byde på. For få årtier siden var vinene herfra kendt som meget billige i utrolige mængder. Der er stadig voldsomme mængder vin herfra, og i det billige prissegment er det ofte nogle af de bedste vinkøb. Men meget har ændret sig i de sidste 10-15 år. I 2002 Fik vingården Marques de Griñon sin egen appellation, som den første i Spanien. Det var begyndelsen for de mange vinhuse, som lavede exceptionel vin, men var så uheldige at ligge i et område med et blakket ry. Marques de Griñon var desuden banebrydende med udenlandske druesorter. Under Franco var disse forbudte og erklæret for u-spanske. Derfor havde Griñon plantet Cabernet Sauvignon bag træer og buske og dermed undgået at ødelægge disse fremragende drue-stammer. Med hjælp fra Professor Emile Peynaud fra Bordeaux og senere ønolog Michel Rolland har vingården rejst sig til storhed. Et område som f.eks. Uclés har også fremragende muligheder for at dyrke gode vindruer. På Murcia-egnen, med Alicante og Jumilla, er der også meget kvalitet. Oftest er det ”det gode vinkøb” som findes herfra. Der er også store vine, men der er længere imellem.
Det sydlige Spanien
I syd er det især Andalusien som kendes. Malaga-vine er som de fleste af de virkelig gode vine fra syd forstærket, altså tilsat alkohol som dessertvin. Men hvor man i Danmark oftest kender det andet store vinområde Jerez (Sherry) for de søde vine, vil en spanioler oftest forbinde disse vine med de tørre udgaver, som man bruger til tapas. Mange af disse vine er i verdensklasse, men trods den store tapas-bølge for få år siden har producenterne ikke formået at gøre Sherry lige så eftertragtet som f.eks. portvin. Hjemmemarkedet er derfor stadig det vigtigste for Sherry.
Konklusion
Spanien er et fantastisk vinland. Priserne er for tiden gunstige og vil være det i nogle år frem. Der er dog ikke nogen tvivl om at opmærksomheden vil komme til Spanien inden for en årrække, og så vil priserne stige kraftigt til et mere naturligt prisleje. Køb nu – også til kælderen, hvis du vil have de gode vine liggende.